Relations arbejde i dagplejen

International Child Development Program - forkotet ICDP

Det pædagogiske arbejdsgrundlag i Dagplejen.

Baggrund for fokus på relationskompetencer i dagplejen.

Relationerne/samspil er af afgørende betydning for trivsel og læring. Børns intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling er med andre ord afhængig af kvaliteten af de relationer, de indgår i. Børn har brug for et godt samspil med relationskompetente voksne for at kunne udvikle sig. Samtidig giver en øget bevidsthed om, hvad man som dagplejer skal gøre mere af i relationsarbejdet for at få flere ”stjernestunder” sammen med børnene, øget medarbejdertrivsel og arbejdsglæde.

Netop relationsarbejdet er én af dagplejens styrker: et lille miljø med tæt kontakt til en samspilskompetent voksen. Imidlertid er det karakteristisk, at relationsarbejdet styrkes, hvis man får konkrete redskaber og øget bevidsthed om, hvad der virker i ens daglige praksis. Det gør sig gældende for lærere og pædagoger på både skole- og småbørnsområdet. Og det gør sig måske i særlig grad gældende for dagplejere, der ikke har samme muligheder for kollegial sparring og feedback som de øvrige nævnte faggrupper.

ICDP står for International Child Development Program og er udviklet af de norske psykologer Karsten Hundeide og Henning Rye.

Målet er at skabe et udviklingsstøttende rum for barnets udvikling og læring ved at sikre, at samspilskvaliteten mellem børn og deres professionelle omsorgsgivere er så god som mulig. Gennem selv iagttagelse, kollegafeedback og videofeedback analyseres dagplejerens samspil med børn – og med udgangspunkt i et ressource syn (fokus på det der lykkes) skabes en øget bevidsthed i forhold til egne relationskompetencer. Samtidig giver en øget bevidsthed om, hvad man som dagplejer skal gøre mere af i relationsarbejdet for at få flere ”stjernestunder” sammen med børnene, øget medarbejdertrivsel og arbejdsglæde.

Indhold
Arbejdet med relationer knyttes til otte samspilstemaer.

De otte samspilstemaer:
Den følelsesmæssige dialog
1. Vis glæde for barnet.
2. Se barnets initiativ – juster dig
3. Inviter til samtale – lyt og svar
4. Giv barnet anerkendelse
Den menings skabende dialog
5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed- vis følelser og entusiasme
7. Forbind barnets oplevelser- uddyb og forklar
Den guidende dialog
8. Fortæl barnet, hvad det gerne må og skal- Trin for trin

Det særligt tilrettelagte dagplejeforløb afvikles over tre kursusdage med ”praksisperioder” mellem hver kursusgang. Efter 1. kvartal i 2013 har alle dagplejere gennemgået et ICDP forløb.