Heidi Pedersen Dagplejer
Send e-mail Telefon: 30545119 Adresse: Knudsvej 16, Børkop

Jeg hedder Heidi 46 år og uddannet pædagog, blev ansat som dagplejer marts 2020. Jeg er gift med Søren og vi har Lykke 14 år, Sune 17 år og Frederik på 15 år, som er i aflastning ved os et par gange i måneden. Vi har to katte. Vores hjem er røgfrit. Vi bor centralt i Børkop, hvor der er stisystem til de forskellige faciliteter. 

I min dagpleje vægter jeg børnene og jer forældre højt, dvs. at jeg sætter stor lid til at vi er åbne og ærlige over for hinanden, så jeres barn kan få de bedste forudsætninger her hos mig. Jeg vil gøre alt for at jeres barn har en tryg hverdag, hvor han/hun kan udvikle sig og skabe relationer til de øvrige børn. Jeg har samarbejde med dagplejepædagogen, hvis der er brug for pædagogisk sparring ift. børnenes trivsel og udvikling. Hende vil I møde til opstartssamtale, når I starter i Dagplejen.

Dagen i dagplejen kan variere alt efter hvilken børnegruppe vi er. I perioder vil vi være mere hjemme end ude i lokalområdet pga. børn der skal sove formiddagslur eller der er andre behov som skal tilgodeses.

Jeg værdsætter udelivet og det afspejler sig også i dagplejen, hvor vi for det meste er udenfor. Derfor er det vigtigt at børnene har overtøj og fodtøj til at det passer til vejret.

Jeg har fokus på at børnene bevæger sig så meget som muligt og udfordre sig selv både ude og inde, da det er en vigtig faktor for den motoriske og sproglige udvikling. Børnenes sociale relationer bliver styrket i vores lille gruppe og når vi mødes med andre dagplejebørn og deres dagplejer. Hver 14. dag er jeg i legestue, hvor vi er samlet tre dagplejere. Her møder børnene ind om morgenen og bliver hentet igen om eftermiddagen. Jeg har deltaget i børneyoga via dagplejen og implementere det så vidt muligt i løbet af dagen.

Kosten i dagplejen er varierende. Børnene vil blive tilbudt forskellige fødevare. Jeg bager selv brød. Der bliver serveret grønt og frugt til hvert måltid.

Jeg vil tage billeder som bliver lagt på Aula.

Håber vi ses;)