Anette Troelsen Dagplejer
Send e-mail Telefon: 29263688 Adresse: Hvejselvej 48, Hovedkær (Jelling nord)

Alle børn er forskellige og der skal være plads til barnets individuelle udvikling.
Det er grundlaget for at min dagpleje fungerer godt.
Vi tager en dag af gangen og aktiviteterne planlægges udfra dagplejens årshjul og ift. børnenes behov og energi.

For mig er det vigtigt at hver dag er fyldt med tryghed, omsorg , nærvær og læring.

Når der er blevet sagt godt farvel til mor og far er dagen i gang og dermed også alt det leg og læring vi skal have.
Formiddagstimerne bliver både brugt ude og inde - Aktiviteterne kan være mange,
vi leger i haven, i sandkassen, i legehuset, vi gynger på sansegyngen, ligger i græsset og kigger på skyer,
flyvemaskiner og de mange flotte fugle.

Sommertider tager vi på udflugter, det kan være alt lige fra et besøg hos en kollega,
en tur på Bjerlev legeplads, en skovtur eller en tur til Løveparken.
Når vi er indenfor laver vi kreative ting, tegner tegninger, spiller musik, danser, synger,
klæder os ud, læser bøger, hjælper til og fri leg.

Noget som for mig er en meget vigtig del af den udvikling børnene gennemgår her i dagplejen er barnets sproglige udvikling.
Det er et meget spændende område at arbejde med, hvor børnene virkelig rykker sig meget i løbet af årene de er hos mig i dagplejen.
Derfor bruger vi også rigtig meget tid på at læse og kigge i bøger.
Derved får børnene helt styr på hvad, farver, dyr, madvarer og andre ting hedder og hvordan de ser ud.

I vores hverdag tænkes de 6 læreplanstemaer ind når dagene planlægges.

Vi arbejder med:

- krop og bevægelse

- barnets alsidige personlige udvikling

- kulturelle udtryksformer og værdier

- sprog

- sociale kompetencer

- natur og naturfænomener

En gang og ugen mødes vi i legestue med 2 andre kollegaer og deres børn.
Her lærer børnene de andre børn og voksne at kende, samt lærer at begå sig i en større børneflok.
Børnene oplever nye venskaber, sjov, leg, udeliv og forskellige aktiviteter.
Vi voksne har et kollegialt samarbejde, vi tilrettelægger kommende aktiviteter,
laver læreplaner samt andet fagligt arbejde.

Derudover har vi også middagsmøder med vores pædagoger, hvor vi taler om de faglige tiltag som vi arbejder med.

Kurser jeg som dagplejer har deltaget i :

Grundkursus

Kommunikation

Gruppekoordinator

ICDP : relation mellem barn/voksen og barn/barn

For tideligt fødte børn

Førstehjælp

Samarbejdet med jer forældre er for mig også en vigtig del af tiden i dagplejen.

Jeg ser mig selv som imødekommende, forstående og samarbejdsvillig
og mener at kernen til et godt samarbejde er ærlighed og tillid til hinanden.
Det er vigtigt for mig at både børnene, men også i som forældre føler jer trygge ved at komme her.

Jeg er tilknyttet en dagplejepædagog som jævnligt kommer på besøg,
hvor vi taler om børnene, deres trivsel og udvikling samtidig med at hun giver gode råd og ideer.

Jeg har været dagplejer siden 1997. Det giver mig stor glæde at arbejde med de små børn og trives godt i mit arbejde.

Jeg er gift med Per og vi har en datter Julie fra 1995. Jeg er selv fra 1960.

I er meget velkommen til at komme på besøg og hilse på mig, samt se mit dagplejehjem.

Tilknytning

Dagplejepædagog: Heidi Vilsbøll