Sussie Orloff Fonnesbæk Dagplejer
Send e-mail Telefon: 60126029 Adresse: Soltoften 18, Smidstrup-Skærup

Jeg prioriterer et godt samarbejde med børn og forældre højt, det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde om jeres barn, så I er trygge ved at aflevere jeres guld hos mig.

Børn er forskellige, og derfor er jeg tilhænger af følgende citat: ”Retfærdighed er ikke at alle får det samme, men at alle får det, de har brug for!” Mit børnesyn er at, børn skal være glade og trygge i hverdagen. Føle empati, omsorg, tillid og kærlighed, og det er min vigtigste opgave at de får det.

Det er vigtigt for mig, at børnene glæder sig til en ny dags oplevelser og udfordringer og mødes der hvor de er. Jeg introducerer gerne børn for diverse dyr, såsom: regnorme, larver, bænkebidere o. lign. Vi går også gerne på tur i nærområdet, og besøger også gerne en af mine dagpleje kollegaer.

- Alle skal være en del af fællesskabet og deltage i forskellige hverdagsting på hvert deres niveau. – Børnene inddrages i forskellige hverdags aktiviteter såsom borddækning og oprydning. Børnene tilbydes forskellige udfordringer efter deres alder og evner.

Jeg er i heldagslegestue en dag i ugen, vi har en velfungerende legestue, hvor vi supplerer hinanden rigtig godt! Her laver vi nogle fælles aktiviteter, og hvor børnene kan danne relationer på tværs af grupperne, og for at få kendskab til evt. gæsteplejere.

I min dagpleje har hvert barn deres egen garderobe i min forgang. Vi spiser i mit køkken alrum, hvor vi også kan have forskellige aktiviteter ved bordet – Her er også god plads til lege. Derudover har jeg et legeværelse, med forskellige læringsmiljøer, tilpasset den gruppe jeg har. Min have er også en stor del af min dagpleje, her er der plads til at køre på diverse køretøjer, en stor græsplæne og når vejret tillader det, spiser vi gerne på min terrasse.

Yderligere har jeg en dagplejepædagog tilknyttet min dagpleje, som kommer på besøg og giver sparring i forhold til børnene og pædagogisk praksis. Jeg har selv tre l drenge: - Benjamin, Christoffer og Nicolaj født i hhv. 2004-2006-2008. Jeg har en allergi venlig hund, og 2 fugle.

Glæder mig til at møde jer i min dagpleje!

Kærlig hilsen
Sussie