Gitte Andersen Dagplejer
Send e-mail Telefon: 30543280 Adresse: Kjærsgårdsvej 15, Give/Farre/Grønbjerg/Langelund

Jeg er en årgang 64 og har været dagplejer siden 2001. Jeg bor sammen med min mand og har fire voksne piger, som alle er flyttet hjemmefra. Vi bor i et stort hus med store legeområder såvel indenfor som udenfor

Jeg har ikke dyr. Jeg er ryger. Men ryger ikke i arbejdstiden.

Som person er jeg ligetil, stabil og lattermild.

Jeg pjatter og laver sjov med børnene. Jeg sætter ord på alt hvad vi foretager os og arbejder med sproget ved at vi øver os sammen, synger og snakker meget.

Tryghed og nærvær er værdier som jeg vægter højt. Jeg lægger vægt på at børnene får tid til at lege, fordybe og øve sig. Det er skønt at se et barn udvikle sig. Jeg tager udgangspunkt i, hvad børnene er optaget af og planlægger dagene ud fra det. Vi er ude at lege langt de fleste dage, medmindre vejret er for træls. Jeg arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner.

En gang om ugen er vi heldags legestue sammen med tre andre dagplejere, hvilket både børnene og jeg nyder godt af. Her har vi mulighed for at lave aktiviteter i grupper og børnene møder andre børn og voksne.

Jeg følger naturligvis dagplejens madpolitik og prøver at gøre maden så sund og varieret som muligt. Nogle smage skal børnene prøve mange gange inden de accepteres og måske endda bliver en favorit.

Forældresamarbejdet er en vigtig del hos mig – føler I jer trygge, gør barnet det som regel også. Jeg er ærlig og åben i samarbejdet og jeg fortæller dagligt om det enkelte barns hverdag.

Jeg er tilknyttet en dagplejepædagog, som jeg sparrer med og hun vil altid være behjælpelig hos mig og hos jer forældre.

Jeg har i min tid som dagplejer deltaget i diverse kurser, som jeg er blevet tilbudt.