Jeg vil glæde mig til at give jeres barn en masse omsorg og nærvær.
Jeg ligger stor vægt på at se børnene for dem de er og gi dem de bedste betingelser for udvikling og læring.
Jeg har arbejdet i en daginstitution med tosprogede børn i Vejle i 20 år og der har jeg arbejdet rigtig meget med sprog og mentalisering.
Mentalisering er at sætte sig i barnets sted for bedre at forstå hvorfor det evt. reagerer som det gør.
Og vigtigheden af at børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens.
Musik og sang vægter jeg meget højt. Jeg elsker at spille og synge med børnene, da musik bare kan noget helt særligt. Det kan samle både store og små og give en dejlig fællesskabsfølelse.
Jeg nyder udelivet og det at kunne fordybe sig i en regnorm el en flot sten vi finder på vejen. Muligheden for at gribe det børnene finder interessant lige netop i dag.
Jeg har selvfølgelig også plads til masser af udeliv i haven med alt hvad dertil hører, så børn i alle aldre kan blive udfordret sanseligt og motorisk.
Lidt om mig
Jeg er fra 1980 og bor sammen med min kæreste Michael og vores to skønne unger Emilie (2011) og Victor (2016) i Grønbjerg tæt ved Give og Billund.
Vi har to katte og et stort akvarie med flotte farvestrålende fisk.
I min fritid spiller jeg harmonika så nogle weekender tager jeg ud og spille til harmonika-træf.
Jeg er sprunget ud som dagplejer 1 januar 2023 så jeg glæder mig helt vildt til at finde mit ståsted i denne nye verden. At kunne gi børnene tryghed, omsorg og nærvær er det bedste job i verden syntes jeg.
Jeg har en dagpleje pædagog der kommer forbi jævnligt som jeg kan spare med.
Og i vil som forældre også møde hende til bl.a. opstartsmøde i dagplejen.
Hun fungerer som min sparringspartner i forhold til børnenes trivsel og udvikling.
En dag i ugen tager vi i legestue, og der afleverer og henter i børnene i legestuen i give.
Der er vi 4 dagplejere der mødes så børnene også lærer at indgå i større fælleskaber.
Det er et rigtig godt springbræt til børnehavelivet der venter.
Jeg arbejder med læreplaner så børnene kommer igennem de forskellige udviklingsområder.
Og jeg tænker de forskellige temaer ind i hverdagen når vi synger, leger, venter på tur, spiser og skal sove og meget mere.
Jeg lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde. Det er jo jer der kender jeres barn bedst og jeg ønsker vi med gensidig respekt og forståelse kan skabe de bedste rammer for jeres barn.
Der er altid plads til spørgsmål og en dialog om både stort og småt.
Jeg følger Vejle kommunes mad og måltidspolitik med sund og varieret kost hver dag.
Børnene vil også være deltagende i at tilberede maden som en pædagogisk aktivitet.
Hos mig er vi madmodige og smager på mange forskellige madvarer for at blive mere modige hva nyt og fremmed angår.
Jeg vil se frem til at passe jeres guldklump, og skulle der være spørgsmål el ønske om et besøg så giv et kald eller send mig en Mail.
Mange hilsner fra Linda Meldgaard