Velkommen til Irenes dagpleje!
Jeg har været ansat som dagplejer siden 1992 og tidligere har jeg været 10 år i forretning.
Jeg er gift med Kurt, som er udearbejdende og sammen har vi to børn, Celina (1996) og Alexander (1998).
Mit hjem er røgfrit, men med dyr som børnene elsker.
Som dagplejer lægger jeg vægt på at skabe god hjemmelig hygge og tryghed i hverdagen. Der er plads til at hvert barn kan udvikle sig bedst muligt og ende med at blive selvhjulpet.
I mit dagplejehjem har jeg et legeværelse, med massere af plads til at boltre sig og et udendørs legeområde, med sandkasse, rutsjebane, legehus og div. køretøjer.
Måltiderne her hos mig forgår oftest i mit køkken. Der bliver serveret formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad, men til de børn der møder tidligt, servere jeg gerne deres medbragte morgenmad, da dette er noget barnet skal have med hjemmefra.
Jeg vægter samarbejdet og kommunikationen til forældre meget højt og er flexibel ifht. mødetider. Jeg meddeler gerne kort ved aflevering, hvis vi har planer for dagen og ellers fortæller jeg gerne ved afhentning, hvad vi har lavet og hvad vi har oplevet. De store børn brænder tit for selv at fortælle sine forældre og søskende, hvad de har oplevet og her støtter jeg dem i få det fortalt.
Vi mødes ofte med de andre dagplejere i Nørup og vi nyder at tage på skovtur med madpakken eller at udforske de andre dagplejeres legeområder. Når vi ikke er ude af huset, hygger vi herhjemme i haven eller fordyber os i leg på legeværelset.
Hver mandag er vi i heldagslegestue, med de andre dagplejere fra Nørup. Her møder børnene ind i heldagslegestuen i Bredsten og bliver modtaget af deres vante dagplejer. Vores mandage betyder meget både for os dagplejere, men også for børnene, da de bliver mere trygge med alle. Det gør det nemmere for børnene, hvis de en dag skal i gæstedagpleje hos en af de andre dagplejere.
Jeg samarbejder tæt med min dagplejepædagog om børnenes trivsel og udvikling. Hun er min nærmeste sparringspartner.