Jeg hedder Irene Kielstrup bor sammen med min mand. Vi har 3 sønner og 3 børnebørn. Jeg har været dagplejer siden 1995, og været på flere kurser.
Jeg er en glad, positiv, omsorgsfuld og imødekommende person. Ikke ryger og ingen husdyr.
Jeg bor for enden af lukket vej, med stor have og tæt på skoven. Jeg har dagpleje i underetagen med gode rum og mulighed for, at lave forskellige læringsmiljøer, som jeg tilpasser børnegruppen.
Jeg ligger stor vægt på, at børnene har en rolig og genkendelig hverdag i trygge rammer. Tid til fordybelse og fokus på det enkelte barn i et godt læringsmiljø. Børnene bliver set, hørt og udviklet i et godt børnefællesskab, hvilket er med til at gøre barnet selvhjulpet og robust til børnehave.
Jeg laver en lille mappe med ting , som barnet har lavet fra tiden i dagplejen. Fortæller om dagens forløb, og ligger løbende billeder med tekst på Aula.
Vi går i legestue en gang om ugen, hvor vi mødes 12 børn og 3 kollegaer. Børnene lærer at indgå i større fællesskaber, og vi laver forskellige aktiviteter ud fra lærerplanstemaerne og årstiderne. Arrangementer i løbet af året, hvor forældre bliver inviteret.
Jeg vægter et godt forældresamarbejde, da det har stor betydning for barnets trivsel og udvikling i hverdagen. . Så der er altid plads til en snak om stort og småt.
Jeg tilbyder sund og varieret kost.
Dagplejepædagogen kommer forbi hjemmet og legestuen, hvor vi drøfter børns trivsel, udvikling og faglig sparring, og hvad der ellers rører sig.