Amanda Bregenborg Sørensen Dagplejer
Telefon: 81617870 Adresse: Jenlevej 39, Vejle

Jeg er 30 år og jeg har været dagplejer siden oktober 2020. Jeg er gift med Christian og sammen har vi Emma fra 2019, Victor fra 2016 og Clara fra 2014. Vi bor i Ny Højen. Vores hjem er røgfrit men dog ikke dyrefrit, vi har en bomuldshund der hedder Balou som er fra 2012 af.
I min fritid holder jeg meget af at være kreativ, jeg hækler en del og kan også godt lide at gå ture.

I min dagligdag lægger jeg vægt på nærvær, omsorg. Jeg går enormt meget op i at dit barn føler sig set og hørt og bliver et selvstændigt barn. Det ses ved, at børnene fx. Selv dækker bord, selv tager tøj af og på og hjælper med at rydde op efter leg. Ud over det sætter jeg også stor pris på et godt samarbejde med mine forældre, jeg vægter en god dialog højt og tror på det er med til at jeres børn trives godt her hos mig.

Jeg holder af at synge og være kreativ i form af at male, tegne og klippe klistre. Ud over det går vi en del ture i mit nærområde. Vi har en bæk her i Højen vi går tur ved og ellers er der en del køer vi besøger næsten dagligt.

En gang om ugen går vi i legestue med nogle af mine kollegaer, legestuen er i Løget Høj. Her får børnene skabt nogen gode relationer til de andre børn og dagplejere. I legestuen er vi kreative, leger og synger. Mine kollegaer er mine sparringspartnere det er min dagplejepædagog også, hun kommer på besøg anmeldt og uanmeldt og giver sparring.