Tina Jakobsen (dagplejer siden 1998). Buen 10, som ligger for enden af et lukket vænge. Jeg er gift med Jan og sammen har vi 2 børn, der er flyttet hjemmefra. Vores hjem er røg og dyrefrit.
At arbejde med børn er livsbekræftende og et ansvarsfuldt arbejde, som jeg brænder meget for, da jeg ved, at jeg gør en forskel for det enkelte barn.
Det er vigtigt, for mig, at skabe tryghed for den enkelte barn og møde barnet, hvor det er. Alle børn er noget ganske særligt og har ret/krav til omsorg, nærvær, empati og tillid.
Vi arbejder med de nye styrkede læreplaner, hvor leg og læring er en naturlig del af hverdagen.
Jeg laver forskellige læringsmiljøer alt efter barnets alder.
Ligeledes deltager børnene (på hvert deres niveau) i hverdagens rutiner såsom borddækning, oprydning m.m.
Der er mulighed for at lege både ude og inde.
Ude er der bla. Sandkasse, legehus, græs og fliser der indbyder til ræs på sootere.
Vi går også på tur og udforsker naturen og besøger legepladser.
Inde er mulighederne også mange. Vi kan sidde ved bordet i køkkenet med spil/puslespil eller være kreative. Der kan også leges på værelset eller hoppe/danse i gangen eller hvad vi nu finder på.
En gang om ugen (i efteråret) kan vi benytte hallen i den lokale idrætsforening, hvor der er fokus på motorik og fællesskab.
Desuden er vi, en dag om ugen, i heldagslegestue. Der lærer børnene at være en del af et større fællesskab, lærer de andre dagplejere at kende og danne relationer til andre børn.
Jeg vægter det gode forældresamarbejde, med gensidig respekt, højt. I forældre er dem der kender barnet bedst. Via åben dialog og tæt samarbejde kan vi sammen give jeres barn de bedste forudsætninger for trivsel og udvikling.
Vi får formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Lige som morgenmad er en mulighed. Der serveres selvfølgelig en alsidig, sund og nærende kost.
Nogle gange er børnene selv med til at lave mad.
Dagplejekonsulenten kommer på besøg og giver sparring i forhold til børnene og pædagogisk praksis og er altid til rådighed, hvis der er brug for ekstra hjælp.
Til dokumentation bruges Aula i for af billeder m.m. Selvfølgelig har vi altid den gode daglige dialog omkring hverdagen.
Jeg har deltaget i relevante kurser/uddannelse og kan nævne: sprog – ICDP-Inklusion- Den nye styrkede læreplan – Faglighed på tværs.