Jeg hedder Winnie Hedegaard Sørensen, og bor Rønshovedvej 33 i Mølholm. Jeg bor sammen med Lars Thomsen, og jeg har en søn fra 1985. Vi har ingen husdyr, og mit hjem er røgfrit.
I min dagpleje, har vi en dejlig stor forgang, hvor børnene har deres garderober, og et stort legeværelse der ligger i forbindelse med. Jeg har en lukket have, hvor vi har gode legemiljøer, både leg i sandkassen og legehus, men også med mulighed for at køre på diverse køretøjer.
Jeg arbejder i børnehøjde, i børnenes tempo og udviklingsniveau. Min dag er struktureret, men det vigtigste for mig er at børnene trives.
Vi går ofte på tur, udforsker skov og strand, besøger legepladser og besøger kollegaer særligt hvis de skal i gæstepleje.
Derudover har vi samarbejde men Betty Sørensenparken (plejehjem), hvor vi bl.a. deltager til fastelavn og slår katten af tønden, synger til jul og til kulturfest.
Som dokumentation bruger jeg børnetube til billeder, og Aula, men jeg vægter også den daglige dialog med forældre højt. Den daglige dialog med forældre om barnets udvikling, men også de sjove øjeblikke.
Vi går i legestue en gang om ugen, hvor vi er sammen i en lidt større gruppe, så de lære at være sammen med flere børn inden de skal i børnehave.
I min dagpleje spiser vi sund og varieret, børnene får serveret formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Samarbejdet med min dagplejepædagogen, er sparring omkring børnegruppen og deres udvikling og trivsel
Jeg deltager i de kursuser som dagplejen tilbyder eks. Den styrkede læreplan, ICDP og jeg har været på kursus om for tidlig fødte.