En dag i Dagplejen hos mig, tilrettelægger jeg efter hvordan børnegruppen er sammensat rent aldersmæssigt og hvordan børnene har det på dagen.
Alt efter vejr og vind, er vi så vidt, det er muligt ude hver dag.
Vi snakker meget om, hvad vi ser og oplever i hverdagen.
Jeg har fokus på sund og varieret kost (næsten økologisk). Børnene er med til med til at hjælpe med maden samt borddækning.
Vi går i legestue med mine kollegaer på Vardevej i Vejle. Så børnene skal afleveres derinde og hentes der igen. Der er børnene sammen med mange andre børn og så kan I jo lære mine kollegaer at kende. Det kan jo være en af dem der skal være gæstedagplejeren.
Jeg vægter forældresamarbejdet højt. Et samarbejde baseret på ærlighed, tillid og åbenhed. For mig er det vigtigt, at alle trives i Dagplejen.
Jeg nyder friheden i mit job til selv at kunne planlægge dagen ud fra de pædagogiske læreplaner.
Jeg har en elcykel med plads til 4 børn og den er vi rigtig glade for . Så vi kan cykel en tur ved Vejle å, tur op i dyrskoven, vi kan besøg en kollega eller bare en tur ud i det blå med vores fiskenet.
Jeg har været dagplejer siden 1998. I min tid som dagplejer har jeg været på mange kurser, senest i ”For tidlig fødte børn” og ”Pædagogiske læreplaner”. Jeg dokumenter med billeder som bliver lagt ind i Aula.
Jeg ser mig selv som et positivt, imødekommende, kærligt og omsorgsfuld person. Jeg har en stor have og et stort værelse med flere legemiljøer og der er plads til fordybelse og kreative lege begge steder.
Jeg ved, at jeg passer Jeres dyrebareste og vil altid gøre mit bedste for Jeres barn.
Kenneth og jeg har tilsammen 5 børn.
Vores hjem er røgfrit og der er ingen husdyr.
Vil I vide mere så kontakt mig for et evt. besøg.
Venlig Hilsen Vivi Holm.