Thamilchelvi Rajakulendran Dagplejer
Send e-mail Telefon: 30544989 Adresse: Koldingvej 123, Vejle

Mine værdier
I min dagpleje gives der plads til det enkelte barns behov, hvor jeg lægger stor vægt på at hvert barn oplever tryghed, anerkendelse og nærvær. Jeg sætter særlig fokus på, at hvert barn bliver inkluderet i aktiviteterne.
Jeg er meget aktiv, frisk og imødekommende og er positiv overfor nye udfordringer. Jeg ser mig selv som en meget udadvendt, glad, nærværende og omsorgsfuld person med mange kreative ideer. Jeg holder rigtig meget af børn og deres umiddelbare måde at være på og ser altid frem til at være sammen med dem. I hverdagen gør jeg meget ud af at informere de enkelte forældre omkring dagens aktiviteter og barnets trivsel.

Dagplejen
Børnene bliver passet i nederste etage, hvor jeg har et legeværelse, spiseværelse, køkken samt et toilet med puslebord. Derudover er der en del gangplads, hvor der er plads til at børnene kan at løbe rundt og køre med biler. Desuden er der et rum ved indgangen til dagplejen, hvor børnene sover enten indenfor eller udenfor alt efter behov. Jeg har også en stor lukket have med legeredskaber og legeplads hvor børnene kan udfolde sig i det fri. Dagplejen er dyr- og røgfri med et omsorgsfuldt og stimulerende miljø.

Legestuen
En gang om ugen er vi sammen i legestuen, hvor alle dagplejerne fra området mødes. Børnene får mulighed for at lære andre børn at kende og være sammen i en større gruppe. I legestuen holder vi fastelavnsfest, bedsteforældre dag, julehygge med forældrene og andre aktiviteter. Oftest mødes dagplejerne på tværs af hinanden, hvor vi sammen tager ud og udforsker naturen, leger på naturlegepladsen, oplever stadion og meget mere. Igennem dagen for vi snakket meget omkring de oplevelser vi har sammen på turen.

Min Personlige Profil
Jeg har boet i Danmark siden 1992 og er oprindeligt fra Sri Lanka. Sammen med min mand har jeg to skønne børn. Inden jeg kom til Danmark, var jeg skolelærer på Sri Lanka, som har været med til at give mig kerneredskaberne og den pædagogiske tilgang til at kommunikere med børn. Jeg startede på jobbet som dagplejer i 2006 og deltaget i en lang række kurser bl.a. pædagogiske læreplaner, ICDP (International Child Development Programme) samt uddannet i inkluderende pædagogiske miljøer m.m.

Pædagogisk sparring
Jeg samarbejder med en dagplejepædagog, som også vil lære børnene at kende. Hende vil I møde, når I starter i Dagplejen.

Ønsker I at vide mere, så er I velkomne til at ringe.