
Susanne Larsen
Horsensvej 577
Dagplejer
Send e-mail: slars@vejle.dk
Telefon: 30545013
Adresse: Horsensvej 577, Bredballe/Nørremarken/Engum
Velkommen til min dagpleje
Hejsa
Jeg hedder Susanne og er en årgang 1965’er, er gift med Finn og har 2 voksne børn der begge er flyttet hjemmefra. Jeg er oprindeligt uddannet Isenkræmmer, og har været dagplejer siden 1999.
Jeg har ingen husdyr inde og her er røgfrit
Jeg bor i Bredal i et landsbymiljø og lægger vægt på at børnene får kendskab til vores lokalsamfund.
Jeg har et godt samarbejde med min nærmeste dagpleje kollega.
Jeg er et udendørs menneske, så hver dag er vi ude at lege, hvor børnene får lov til at opleve naturen og årstidernes skiften.
Jeg har en stor og dejlig have, med et lukket legeareal specielt indrettet til dagplejebørn. I haven har vi marsvin og kanariefugle.
Jeg er i heldagslegestue en gang om ugen, her får børnene prøvet at være en del af en større børnegruppe, hvilket er med til at lette overgangen til børnehave.
Desuden jeg får mulighed for faglig sparring med kollegaer bl.a. i forhold til mit arbejde med den styrkede læreplan.
I mit daglige arbejde i dagplejen vægter jeg at børnene får tid og rum til leg, samt den ro og hvile de skal have, og jeg arbejder hen imod at gøre børnene selvhjulpen og klar til børnehave, bl.a. ved at inddrage dem i daglige gøremål og støtte dem i tilegnelse af nye færdigheder.
Dokumentation af hverdagen i min dagpleje består af information på tavlen eller mundtligt, samt af billeder og opslag i Aula
Et godt forældresamarbejde har stor betydning for dagligdagen i dagplejen, det er vigtigt med åbenhed og dialog, f.eks. hvis jeres barn er træt efter natteroderi eller ikke har spist sin morgenmad.
Den daglige mad i dagplejen er sund og nærende, jeg bestræber mig på at bruge af årstidens frugt og grøntsager, som vi ofte selv henter i køkkenhaven eller drivhuset.
Jeg er tilknyttet dagplejepædagog, der er min pædagogiske rådgiver, og som hjælper mig hvis jeg har brug for det.
Pædagogen er bl.a. til stede ved kontaktsamtaler.
