Jeg hedder Susanne Hansen og er født i 1967.Jeg har været dagplejer siden 1991. Jeg Bor på Nørremarken, dejlig tæt på skoven, stadion, styrehuset, som vi sommetider benytter til udflugter.
Jeg har et dejligt legeværelse med plads til leg og læring med bl.a. køkken og frisør hjørne, samt en lang løbegang. Vi elsker også at læse og være kreative.
Desuden har jeg en lukket have, hvor vi holder høns, børnene hjælper sommetider med at lukke dem ud, fodre dem og samle æg.
Vi går også i legestue 1 gang om ugen, hvor børnene lærer at være sammen i større grupper, og jeg kan spare med andre kollegaer.
Jeg arbejder ud fra de nye styrkede læreplaner, hvor især børnesyn er i højsæde, hvor vi skaber tætte relationer i vores lille hjemlige miljø, og de lærer at lege, øve sig og udvikle sig, også i forskellige tempoer.
At børnene bliver set, hørt og forstået, og at jeg som Dagplejer justere mig efter børnene. Så vi i fællesskab kan skabe gode relationer.
Ligeledes er det vigtigt med forældresamarbejde, samt samarbejdet med den dagplejepædagog som er tilknyttet mig. Hvor vi kan bruge hinanden som sparringspartner.
Det er ligeledes vigtig med sund og varieret kost, hvor også børnene bliver inddraget, ved fx borddækning og smør selv.