Lidt om mig.
Mit navn er Mette Larsen, årgang 65 og bor midt i Ødsted by, tæt på hal og børnehaven. Jeg er en glad, snakkende og åben person. Jeg er uddannet butiksassistent og har arbejdet et par steder inden jeg valgte at blive dagplejer i 1996. Sammen med min mand Torsten, har vi 2 ikke hjemmeboende børn. Er ikke rygere og ingen dyr. Jeg har deltaget i de obligatoriske kurser ved Vejle kommune, førstehjælp samt kursuser der er relevant for mig og mine dagplejebørn, bla. ICDP, Inklusion, for tidligt fødte og Grønne spirers kursus i naturpædagogik. Arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan. Dokumentation og billeder fra hverdagen ligger jeg op så I kan følge med i jeres barns dagligdag i dagplejen.
Jeg vægter.
De første år i et barns liv er de vigtigste, derfor er det også vigtig for mig at være med til at gøre de år til de bedste for dem. For at de trives i hverdagen, vægter jeg nærhed, tryghed, omsorg og leg meget højt, da det er vigtigt for mig at hvert barn følger sig tryk, respekteret og anerkendt for den de er, samt set og hørt og støtte hvor de har brug for det. Arbejder ud fra børnesyn, og ønsker at de får en stabil og rolig hjemlig hverdag.
Jeg sætter naturen højt og er ude på børnenes præmisser, går ud i nature, hvor der bliver leget, klatret, balanceret, hoppet i vandpytter, lege og trille i højt græs. Vi besøger ofte sportspladsen, spejderhuset, skoven.
For mig er et godt samarbejde meget vigtigt, og er altid åben for en god snak omkring jeres barns dagligdag, trivsel og udvikling. Vigtigt at både forældre og børn følger sig trygge og trives hos mig.
Mit hjem
Jeg har et legeværelse, som er indrette med små kroge, hvor der er plads til at udfolde sig. Udenfor har jeg en legeplads, med sandkasse og legehus samt plads til at cykle rundt.
Min hverdag
Morgenmad: For dem der kommer tidligt, inden kl. 7,30 er der mulighed for at få morgenmad. Derefter leger vi lige med det vi har lyst til og for dem der har brug for det en lille lur.
Formiddags mad: Får vi omkring kl. 8-8,30, som er brød og frugt. Derefter går vi ud for at lege eller på tur, som kan være til spejder huset, sportspladsen, skoven eller til et grønt område. Ligeledes gå vi gerne på besøg på børnehavens legeplads, hvor vi sommetider møder børnehavebørnene, hilse på tidligere dagpleje børn og evt. søskende. Hvis vejret er rigtig dårlig, kan vi godt finde på at lave nogle aktiviteter indendørs, som at bygge med brio/Lego, bager, maler/tegner, synge, tumle eller bare hygger os og læse en bog eller hvad vi nu ellers kan finde på.
Frokost: Får vi omkring kl. 11, som er rugbrød med bla. pålæg, æg, fisk, ost, samt grønt til og evt. noget lunt. Derefter er det tid til en middagslur.
Eftermiddags mad: Får vi når alle mand er stået op, og som er brød og frugt.
Til alle måltider serveres der mælk og vand.
Legestuen:
Vi går i heldagslegestuen (boblen) hver mandag, hvor børnene skal afleveres og hentes der. Der er vi sammen med to kollega og deres børn og laver gerne en fælles aktivitet sammen. Ca. en gang om måneden må vi benytte os af minihallen, hvor vi finder redskaber frem og laver aktiviteter med børnene
Pædagogen:
Dagplejepædagogen kan jeg gøre brug af/spørge til råds med alt omkring børnene. Dagplejepædagogen kommer på besøg både an/uanmeldt, og dagplejepædagogen er garant for, at alt er som det skal være og at børnene trives og har det godt hos mig.
Venlig hilsen
Mette Larsen