Marianne Vindbjærg Jensen
Bystedvænget 11
Velkommen til min dagpleje
Mit navn er Marianne Jensen, jeg er født i 1966 og bor Bystedvænget 11 i Gårslev. Jeg har selv 4 børn - hvor de to som er født i 1996 og 2008 stadig bor hjemme.
Her har vi et akvarium med fisk, en fugl Poppe og en kat Alba. Mit hjem er røgfrit.
Jeg startede som dagplejer i 2000. Før jeg blev dagplejer, har jeg været ansat som støtte til 3 børn i en børnehave, jeg har også arbejdet i vuggestue.
Hos mig må man være i næsten hele huset og det gælder også i haven, hvor vi leger meget.
I min Dagpleje lægger jeg vægt på
Trygge rammer og her skal være rart at være.
At se det enkelte barn og med meget fokus på ”børnesyn” - det vil sige, at alle børn har en stemme, og jeg er meget optaget af barnets trivsel og udvikling.
Vi laver mange kreative ting f.eks.
- maling, perler, paletter og meget andet.
- krop og bevægelse f.eks. musik, yoga og gymnastik
vi lærer at lege sammen, vente på tur og være en ”god ven”
Jeg lægger stor vægt på forældresamarbejde. Her er altid åbent for en snak og der er altid kaffe på kanden.
Jeg tilbyder børnene en sund og alsidig kost med både lunt og koldt mad.
Jeg mødes med mine 3 andre kolleger i heldagslegestue hver 14. dag.
I legestuen, mens børnene sover middagssøvn, snakker vi om Den Styrkede Læreplan, som vi planlægger aktiviteter ud fra.
En formiddag om ugen går vi i Gårslevhallen.
Jeg samarbejder omkring børnenes udvikling og trivsel med en Dagplejepædagog - hun giver mig sparring i forbindelse med min praksis og hun kommer på tilsyn – både uanmeldt og planlagt.
