Jeg hedder Malene Sørensen og er født i 1983. Jeg bor på en ældre gård sammen men min mand Artur og vores 4 børn – Melannie 2003 – Thobias 2005 – Malthe 2013 – Willas 2015. Vi har indrettet en del af huset til dagplejen, som giver en dejlig ro og tryghed for børnene i hverdagen.
Jeg har været ansat som kommunal dagplejer siden jan. 2016. Vores hjem er røgfrit og vi har en lille allergivenlig hund (Bailey)
Hverdagen i dagplejen - består ofte af rutiner, hvor jeg tager højde for børns trivsel, udvikling og læring, hvor alle børn skal høres og ses og anderkendes. Der skal altid være tid til at være i børnehøjde og kunne få et knus. Jeg styrker også relationer ved at mødes med andre dagplejere, det understøtter børns sociale kompetencer og nysgerrighed på omverden.
Jeg arbejder ud fra den styrkede læreplan og med udgangspunkt i det enkelte barn og fællesskabet. Jeg har indrettet dagplejen med et stort og venligt værelse, med mange muligheder for spændende legemiljøer.
God gulvplads til motoriske lege og fagte sange, dans, børneyoga m.m
Ude: God plads til alle former for leg.
Cykelbane med planter og figurer, som giver noget til sanserne – rutsjebaner – gynger – legehuse – sandkasse – et rør til at kravle igennem – bildæk at kravle på.
Vi nyder at gå tur i nærområdet, ser på dyr undervejs og samler blade, kastanjer eller hvad naturen byder på. Jeg har en ladcykel, så vi kan komme rundt i naturen.
Jeg vægter et godt forældresamarbejde med en god og åben dialog i hverdagen. Sig´ det – spørg – vær´ nysgerrig – gensidige forventninger. Jeg fortæller gerne forældrene, hvad vi har lavet i løbet af dagen.
Dokumentation af hverdagen – kan være billeder via AULA eller på opslagstavlen i garderoben.
Hver uge går min gruppe i heldagslegestue. ( Bamses hus – overgaden 12, 7080 Børkop )
Her mødes vi 3-4 dagplejere, hvor vi skaber leg og læring for børnene.
Børnene bliver afleveret og hentet i legestuen.
Når vi skal spise, ønsker jeg at servere en varieret kost og skabe en sund madkultur, hvor børnene inddrages.
Der er mulighed for at spise medbragt morgenmad. Jeg tilbyder formiddagsmad ca. kl 8.30-9 (brød og frugt) Frokost ca. kl 11-11.30 (rugbrød og grønt) Eftermiddagsmad 14.30-15 (brød og frugt)
Dagplejepædagogen kommer på besøg hjemme og i legestuen. Vi sparre med hinanden omkring trivsel og udvikling. Hende møder I når starter i Dagplejen.
Kurser jeg har deltaget i: 1. Dagplejens grundkursus 2. Førstehjælp 3. Den styrkede pædagogiske læreplan.
Jeg glæder mig til at møde Jer.