Lenna Berit Hejlmann Dagplejer
Send e-mail Telefon: 24521914 Adresse: Bøgomvej 79, Bredballe/Nørremarken/Engum

Hej med dig..

Sæt dig godt tilrette i stolen og benene oppe - nu kan du læse min profil.


Jeg hedder Lenna Hejlmann (1964) bor Bøgomvej 79 på Nørremarken. Jeg har været dagplejer siden 1986. Jeg er gift med Per. Sammen har vi Maria (1985) Louise (1988)

Jeg har indrettet dagplejen nede i vores kælder som fungerer godt for børnene og mig. Mit hjem er røgfri -men fa 1. okt. overtager vi vores datters hund i en periode. Jeg har trægulv i hele huset bortset liiiiige lidt tæpper nede i dagplejen. Ellers er der meget gulvplads rutsjebane (måske knap så vildt) samt spændende legemiljøer. Ligeledes har jeg en stor lukket have med plads til at cykle køre på scooter m.m. Vi bor tæt på skoven- stadion- vandet m.m. Vi er ude hver dag hvis vejret tillader det og min børnegruppe er til det. Jeg har bl.a. Focus/tema om naturen -forskellige emner i løbet af året som jeg gerne vil lære børnene. F.eks. dyr -vandsmåkravl o.m.a. vi laver yoga samt fokus på de forskellige sanser- alt det vil I få en nyhedsmail 1 gang om mdr. fra mig. Det vi laver om dagen har jeg skrevet på tavlen – på denne måde kan I snakke/spørge indtil barnets dag herved mig.

Jeg vægter tryghed og omsorg for børnene højt. Jeg vil tilstræbe min dag efter børnenes behov. Jeg lægger stor vægt på den tætte kontakt til det enkelte barn og værdsætter børnenes forskelligheder. Jeg kan godt lide at se, hvordan børnene udvikler sig og jeg støtter dem så godt jeg kan. Jeg ønsker børnene nogle gode og lærerige dage i dagplejetiden hos mig hvor de lærer – samt har det sjovt sammen med mig. Læring kan være mange ting. Jeg prøver at give børnene viden samt socialt samvær med de andre. Tage hensyn til de andre i gruppen – vente på tur – vente med at spise indtil et barn har sagt værsgo.

Vores dag kan se således ud:
Formiddagsmad ca. kl. 8.30 derefter lidt leg/ tema / læsebøger så tager vi ud og leger eller tager på tur med klapvogn. Frokost ca. kl. 11.00 mindst 1 gang om ugen serverer jeg varmt mad. Eftermiddagsmad ca. kl. 14.30. Frugt-brød-mælk Alt kan rykkes det kommer meget an på børnegruppen.

En god ting i vægtskålen er et godt forældresamarbejde. Ærlighed og åbenhed om jeres barn er guld værd for mig. Hvis jeres barn f.eks. ikke har sovet godt, er det dejligt at få det at vide om morgenen, så kan jeg justere mig i forhold til dette.

Med hensyn til billeder til jer vil jeg sende det på aula med jeres barn og kammeraterne. Jeg sender billeder når jeg har noget at sende billeder om. Jeg sender ikke billeder en fast ugedag men der kommer billeder.

Jeg er i legestuen 1 gang om ugen. I legestuen lærer børnene at være sammen med flere end til daglig. Vi synger – leger - laver kreativitet sammen i legestuen. Min pædagog kommer hjemme ved mig og i legestuen både anmeldt og uanmeldt. Når hun kommer, er hun en del af vores dag. Hun ser på hvordan barnet har det - og sammen med andre børn. Hvis der er et behov for sparring, er hun god til at lytte til mig og vi får en god dialog. Hvis der skal mere hjælp til jeres barn bliver I inddraget.

Jeg har været på kursus/uddannelse: Lige et udpluk: Grundkursus- Styrkende læreplaner- ICDP- for tidligt fødte børn -leg med sprog -samspil og relationer-i pædagogisk arbejde-leg og læring med digitale medier i dagtilbud- 1. hjælp -yoga- Barnets første 1000 dage- børns leg og den legende tilgang-børn i udsatte positioner-forældresamarbejde.

Jeg ønsker børnene nogle gode og lærerige dage i dagplejen. De har så meget at lære fra de begynder i dagplejen til de skal i børnehaven.

Håber min profil har vakt din opmærksomhed.

Med venlig hilsen
Dagplejer Lenna Hejlmann