Velkommen hos Karins dagpleje.
Som dagplejer er det vigtigt for mig at give børnene en tryg og genkendelig hverdag. Børnene skal føle sig velkommen med tid og ro til fordybelse, stabilitet og at alle børnene trives og føler sig som en del af fællesskabet.
Jeg er glad for mit arbejde og synes det er dejligt at give børnene en tryg hverdag. Det er vigtigt for mig, at have et godt forældresammenarbejde, hvor I føler at I trygt kan aflevere Jeres barn hos mig og hvor vi har en god og åben dialog i hverdagen.
Jeg vægter meget at inddrage børnene i alderssvarende opgaver, så de bliver så selvhjulpen som mulig i det tempo de nu kan og så de bliver styrket til at indgå i større fællesskaber senere.
Jeg har et dejligt stort legeværelse, der er opdelt i små legemiljøer, hyggehjørne, legekøkken osv.
I gangen er der plads til at kravle i tunnel eller hoppe på madras.
I min hverdag sammen med børnene vægter jeg et godt og harmonisk samvær, hvor vi enten synger, læser, laver puslespil, tegner osv.
Sproget er noget jeg bruger meget tid på og sprogstimulerende lege/aktiviteter er en del af hverdagen.
Vi er ude hver dag, enten leger vi i haven eller vi går en tur, er på legepladsen, en tur på Biblioteket eller Vandmøllen. Vi kan også have besøg af kollega i haven.
I haven er der diverse forskellige køretøjer, sandkasse, rutsjebaner, vaskehal og et udelegekøkken samt piratskib, hvor børnene elsker at lege og bruge sanserne.
Vi spiser i køkkenet og til formiddag er der gerne frugt og brød/boller, til middag er det rugbrød med forskellig pålæg, ost, makrel, æg og grønt til og til eftermiddag frugt og brød.
Vi er i heldagslegestue to gange i måneden, hvor vi er sammen med to andre dagplejere og børn, hvor børnene lærer at være i en større gruppe, som styrker de sociale kompetencer.
Gennem åerne som dagplejer har jeg været på en del kurser bla, ICDP (International child development program), pædagogisk læreplaner og den styrkede pædagogiske læreplan samt
Barnets første 1000 dage. Som dagplejer har jeg selvfølgelig også været på 1. hjælps kursus og som bliver opfrisket hver tredje år.
Jeg er årgang 1965 og har været dagplejer siden 1999. Jeg bor sammen med Michael og vi har to drenge født i 1995 og 1998 og vi har to katte.
Jeg har et godt sammenarbejde og sparring med en dagplejepædagog, som kommer på besøg hos mig og som I møder til opstartsmøde, når I starter i Dagplejen.
Jeg glæder mig til at byde Jer og Jeres barn velkommen.