Hvem er jeg:
Jeg hedder Jane og har arbejdet som dagplejer siden 1991, dog med en pause hvori jeg fået erfaring indenfor børnehave og vuggestue.
Jeg er født i 1965 er gift med Erik og sammen har vi 3 voksne døtre, svigerbørn og børnebørn. Jeg bor på landet hvor der er dejligt højt til loftet, vi har hund og udekatte. Hos mig har vi et stort legeværelse med mulighed for at udfolde sig motorisk samt lege stillelege. Jeg syntes at det er vigtigt at der skal være plads til forskellige lærings miljøer hos mig og derfor kan man både lege vildt, men der er også tid til fordybelse. Vi spiser i køkkenet hvor vi nogle gange får besøg af min mand Erik. Mit hjem er røgfrit og allergi venligt.
Forældresamarbejde:
Som dagplejer syntes jeg at forældresamarbejdet er meget vigtigt, så man kan få skabt en tryg base for både forældre og børn, Og er forældrene trygge bliver barnet det som regel også. Jeg syntes det er meget vigtigt at vægte omsorg nærvær og tryghed meget højt i arbejdet med børn, så derfor er det også meget vigtigt for mig at børnene får dette i min dagpleje. Derudover elsker jeg at være udenfor sammen med børnene. der er nogle andre fantastiske muligheder for udfoldelse i udendørsrummet, derfor er jeg også naturdagplejer/grønnespirer. Jeg elsker at vi kan udforske naturen omkring mig, og se børnene blive nysgerrig og begejstret, og der er masser af natur hvor jeg bor, det skaber nogle gode snakke, motoriske udfoldelser, ja det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg syntes det er vigtigt, at man som forældre kan føle sig som en del børnenes hverdag i form af billeder eller et skriv på vores platform AULA, så kan man følge lidt med i vores dage.
Hverdagen og legestue:
Når man har med små børn at gøre er det også vigtigt at der er en fast rytme og det vil der også være her hos mig, men selvfølgelig i børnenes tempo. Jeg syntes også at det er vigtigt børn lærer at være selvhjulpne, i det tempo de selv kan følge med f.eks. at øve sig i at tage sko på, tage jakken på dække bord osv., så de også bliver klar til børnehave start. Mit udgangspunkt i mødet med det enkelte barn er - uanset alder og eventuelle problematikker - at det bør ses som et unikt individ, som jeg kan være med til at støtte i dets personlige og sociale udvikling. At arbejde med barnets ressourcer og se mulighederne frem for begrænsningerne er oplagt, for mig. En dag i ugen er vi i heldags legestue sammen med nogle af mine kollegaer, vi har nogle fantastiske rammer i børnehaven Kolbøtten i kollemorten.
Jeg får jævnligt besøg af en pædagog fra Vejle kommune, som jeg sparrer med. Vi får snakket om det enkelte barn, hvordan det trives, hvordan vi alle trives her hos mig.
Vi har hvert andet år KIDS, dette er et tilsyn af mine rammer og min tilgang til børnene, dette besøg får jeg af en anden pædagog, end min faste pædagog.
Måltider:
Hos mig, får vi en sund og varieret kost, og følger Vejle kommune`s kostvejledning. Derudover høster vi vores egne frugter og grøntsager, vi selv har sået, fra haven om sommeren. Jeg syntes at det pædagogiske måltid er vigtigt og derfor prioriterer jeg også at spise sammen med børnene.
Jeg kan godt lide at vi får forskellige ting, det kan f.eks. være at man prøver at smage en sur citron eller andre ting vi ikke lige får i hverdagen, det gør at vi både får en rigtig god snak omkring det men også at smagssanserne bliver udfordret. Nogle gange får vi også et varmt måltid.
Jeg elsker mit arbejde:
Jeg kan godt lide at arbejde med børn fra 0-3år fordi det er berigende at opleve og være med til den udvikling, de gennemgår i løbet af tiden i dagplejen. Samtidig kan jeg godt lide at arbejde med børnenes alsidige personlige og sociale udvikling. Selv i en travl hverdag kan de små bekræftelser - og dem er der jo en del af - minde mig om hvorfor jeg netop har valgt det job jeg har. Som mor og dagplejer ved jeg hvor meget et barn mellem 0-3 år udvikler sig og hvor stor betydning det har for dets videre færd i livet, og at det får de bedste vilkår for at kunne mestre eksempelvis børnehaven og skole.
Kurser:
Jeg deltager gerne i de kurser Vejle kommune tilbyder os.
- De nye styrkede læreplaner
- Yoga
- pædagogmedhjælper kursus
- Grønnespirer kurser
- Barnets første 1000 dage