Mit navn er Helle Kruse Brøchner, jeg bor på Eskimovej, Søndermarken Vejle. Jeg er født i 1966.
Jeg har været ansat som dagplejer, ved Vejle kommune siden februar 1995.
Jeg er gift med Henning i 1994, vi har 3 piger, Maja fra 1994, Mette fra 1996 og Mathilde fra 2002, Mathilde er stadig hjemmeboende.
Vi har en lille hund Nova.
Jeg bor i hus med have, hvor der er sandkasse, gynger og legehus ude.
Inde har jeg et værelse indrettet til børnene og vi spiser i køkkenet.
En dag i min dagpleje tilrettelægger jeg efter, hvordan børnegruppen er sammensat, aldersmæssigt, samt hvordan børnene har det på dagen.
Jeg lægger stor vægt på børnesyn, og at møde børnene i, hvor de er på dagen, jeg forsøger at finde ud af, hvad hver enkelt barn kan klare, og har lyst til i dag.
Jeg giver børnene:
Omsorg - tryghed - nærhed
Vi læser, synger, lytter til musik, siger rim og remser, for at støtte godt op om den sproglige udvikling, på de forskellige udviklingstrin.
Jeg snakker med børnene om årstiderne, feks. Om foråret når alt begynder at spirer, sår vi karse, børnene vander det og ser det komme op og blive grønt.
Jeg arbejder med at børnene bliver selvhjulpne, da de opnår selvtillid af at kunne selv. Feks. Øver vi hver dag i, at tage tøj af og på og lægge tøj ind i garderobeskabene. Hver barn sørger for sit eget tøj, med hjælp og støtte fra hinanden og mig.
Det er vigtigt for mig, at børnene bliver sociale og lærer at tage hensyn til hinanden.
Jeg laver små aktiviteter der understøtter det, feks triller de boldt til hinanden og venter på tur, ved rucherbanen ude i haven.
Jeg lægger stor vægt på sund kost og at børnene bliver præsenteret for meget forskelligt mad hos mig.
Og dermed får mod på, at smage på mad, de ikke har set før.
Når vi spiser har vi en hyggelig stund sammen. (Jeg spiser sammen med børnene) Vi snakker om den mad vi spiser, vi sender fade rundt, og børnene vælger selv den mad de gerne vil spise nu, og tager den selv over på deres tallerken.
De hælder selv vand og mælk op i glassene, fra små flødekander, som de selv kan styre.
Vi er ude næsten hver dag, hvor længe afgør vejrsituationen og børnenes alder.
Når vi er på tur eller i haven, kigger vi efter små dyr og edderkopper, samt spind i legehuset, vi snakker om hvor de bor, og hvad de spiser.
Vi går i heldagslegestue en gang i ugen, hvor børnene bliver afleveret og hentet.
Børnene øver sig i at være sammen i en større gruppe, hvor der også er andre voksne der kan hjælp dem.
Vi fejre højtider sammen i legestuen, og laver mange aktiviteter, der bliver lavet yoga og gymnastik og slået koldbøtter på den store madras.
Jeg samarbejder med en dagplejepædagog, som kommer og leger med børnene hjemme hos mig, og i legestuen.
Jeg har deltaget i kurser, uddannelser og 1. hjælp, som der forventes af dagplejere i Vejle kommune.
Jeg ser frem til samarbejdet med jer forældre, det er vigtigt for mig, at vi får snakket om stort og småt, så vi sammen kan gøre det godt for Jeres barn, så det bliver robust til at klare livet i dagplejen, og senere i børnehaven.