Dorte Nielsen Dagplejer
Send e-mail Telefon: 24472220 Adresse: Hjelmdrupvej 2, Egtved

I min dagpleje, lægger jeg vægt på at børnene trives og er med i fællesskabet, uanset om det er leg inde eller ude. Derudover har jeg fokus på at, alle børn i gruppen bliver set og hørt og at de føler sig trygge og godt tilpas.

Vi læser, synger, maler, danser, laver yoga og gymnastik m.m. på legeværelset. Jeg hjælper børnene med at blive selvhjulpne og rustet til, når de engang skal i børnehave.

Jeg vægter udelivet højt og vi er stort set ude hver dag.
Vi går i skoven, laver bål mad, finder krible krable dyr, besøger dyrene på en gård (en) i nærheden og bruger naturen til at lave kreative ting. Børnene oplever årstiderne skifte og får motoriske udfordringer i naturen, så krop og sanser udvikles.

Jeg serverer en sund og varieret kost og følger dagplejens kostpolitik.
Det er vigtigt at barnet oplever den gode stemning ved bordet og udvikler madmod.

Vi er en lille gruppe Grønne Spirer dagplejere, som mødes en gang i ugen. Jeg er i heldags legestue en gang om ugen sammen med 3 andre kollegaer, hvor vi arbejder med den nye styrkede pædagogiske læreplaner.

I forældresamarbejdet vægter jeg gensidigt respekt, åbenhed og tillid til hinanden, så jeres barn får en god hverdag hos mig.

Jeg er gift med Brian. Sammen har vi 3 børn, Camilla, Jonas og Mette. Hvor den ene er hjemmeboende. Vi har også en hund, der hedder Basse. Hjemmet er røgfrit. Jeg har været dagplejer siden 2005 og deltager løbende i kurser.

Håber vi ses :)