Mit navn er Conny Pedersen. Jeg er en årgang 59. Jeg har to voksne børn og fire dejlige børnebørn. Jeg har været dagplejer siden 2000.
Mit hjem er røgfrit. Jeg har ikke hund eller kat.
Jeg bor alene i mit hus, hvor jeg har et legeværelse og en stue som børnene leger i. Jeg har indrettet små legehjørner med legekøkken og hule og rutchebane.
Jeg har en dejlig lukket have med legehus, sandkasse, gynge, rutchebaner og en god bakke til at løbe, gå og trille på.
Jeg ser børnenes individuelle behov og ser dem hver især som små personligheder.
I mit arbejde lægger jeg vægt på at børnene møder genkendelighed i hverdagen, da det giver tryghed og skaber læring. Jeg giver børnene tid til leg og fordybelse og udvikling af fantasi og kreativitet. Jeg støtter børnene i at danne relationer med hinanden og at indgå i fællesskabet. Jeg er opmærksom på den sproglige udvikling og vi snakker synger, danser og bruger kroppen til at udtrykke os med.
Jeg inddrager børnene i hverdags rutinerne som at dække bord, rydde op og selv at tage tøj af og på, så børnene bliver selvhjulpne.
Jeg vægter højt at komme ud med børnene hver dag. Her kan børnene bruge kroppen, opleve årstidernes gang og naturen. Vi bruger lokal området til små ture.
Jeg serverer sund og varieret kost. Jeg inddrager børnene i måltiderne og arbejder med madglæde og mad mod.
Jeg arbejder altid på at forældre og børn skal opleve nærvær og tryghed hos mig. Jeg fortæller altid om barnets dag.
Jeg dokumenterer mig hverdag gennem Aula og billeder i gangen samt de daglige dialoger.
Min dagplejepædagog kommer på besøg jævnligt. Hun er min sparringspartner i forhold til børnenes trivsel og udvikling i hverdagen.
Jeg har været på diverse kurser som er blevet tilbudt i dagplejen bla. ICDP, læreplans kurser og den Styrkede læreplan.
Jeg glæder mig til at tage imod jeres familie