Velkommen i dagpleje.
I min dagpleje bliver der taget udgangspunkt i børnene, når dagen planlægges.
Jeg justerer mig i forhold til børnene, ser og møder det enkelte barn hvor det er.
Jeg vægter meget at børnene har det godt, og føler sig trygge. De skal vide og føle jeg er der for dem. Jeg giver dem masser af kærlig omsorg, nærvær, anerkendelse, ros og støttende vejledning. Jeg hjælper børnene til at blive selvhjulpet og selvstændige.
Det betyder meget for mig at have et godt forældresamarbejde, som er åben og ærligt.
Jeg bor ud til er mark og skov. Vi nyder meget gerne den dejlige natur, som vi har rundt om os. Jeg har selv en dejlig stor have, hvor der er god plads til at boltre sig. Så vi er meget ude. Vi har dejlige ture til standen og i skoven, hvor vi fordyber os. Vi taler om de ting børnene er optaget af, så det giver mening.
Turen kan også gå til legepladsen, eller til en kollegas have, hvor børnene leger, mødes på tværs, for at styrke relationer og fælleskabet.
Legen kan selvfølgelig også foregå inde. Vi tager gerne madrasser frem og ruller, laver koldbøtter og andre sjove ting.
Vi er meget optaget af børneyoga, som er et kæmpe hit hos børnene.
Vi synger, danser, læser, m.m.
Jeg er meget bevidst om, at skabe rum i legen så barnet får rig mulighed for at fordybe og udtrykke sig, på egen vis, uden unødig afbrydelse.
En gang om ugen, i vinterhalvåret er vi i salen sammen med mine andre kollegaer fra Brejning.
Vores måltider nyder vi samlet ved bordet med god stemning. Børnene bliver præsenteret for forskelligt mad og inddrages i måltidet. Gerne dansk eller økologisk.
Desuden kommer min dagplejerpædagog, og sparringspartner hos mig, på anmeldte og uanmeldte besøg. Dagplejepædagogen møder I også til opstartsmøde, når I starter i Dagplejen.
Jeg er gift og har tre børn. Mit hjem er allergivenligt og røgfrit.
Jeg er uddannet social og sundhedshjælper. Arbejdede inden for faget, til jeg i 1996 startede som dagplejer. Har løbende været få kursus og uddannelser, der er relevant for dagplejen i Vejle kommune.