16. juni 2020

Brev til forældre vedr. sampasning

Kære Forældre


Vi glæder os til at byde jer
velkommen til sommerferiesampasning.


 

Kære Forældre

Vi glæder os til at byde jer velkommen til sommerferiesampasning.

 

Som følge af situationen vedr. Covid 19 vil der i sommersampasningen 2020 være en række ting der er ændret i forhold til de øvrige år.

I skal i sampasningen selv medbringe madpakke (i papir) til jeres barn og der serveres ikke morgenmad.

Der vil blive serveret mellemmåltider i form af formiddagsmad og eftermiddagsmad i sampasningen.

Det er ligeledes vigtigt at I sørger for at holde de retningslinjer der er opstillet i institutionen og at I holder afstand til andre børn og voksne når i er i garderoben. Vi anmoder om at i opholder jer så kort tid som muligt i institutionen, for at mindske smittespredning.

 

Den første dag I kommer, vil I få anvist en garderobe til barnet.

Det er meget vigtigt, at I siger goddag og farvel til personalet, da vi er personale samlet fra flere institutioner. I kan ikke forvente at der er personale fra egen institution.

Hvis der er særlige hensyn der skal tages til barnet er det meget vigtigt at I informerer personalet herom.

I skal også være opmærksomme på at give jer ekstra tid til at aflevere jeres barn, da det kan være personale som barnet ikke kender.  (Dette er under hensyntagen til ovenstående retningslinjer i forhold til Covid 19)

I er meget velkommen til at bede en voksen om at hjælpe jeres barn med at få sagt farvel og vinke.

Hvis man har et barn fra dagplejen skal man selv medbringe barnevogn, bleer, hagesmække madpakke til frokosten og evt. specialkost.

Alle børn der skal sove skal selv medbringe sengetøj med navn på. Børnehavebørn skal medbringe bleer hvis det bruges

Hvis I holder fri er det vigtigt at I ringer og melder afbud.

 

Vi glæder os til nogle hyggelige uger i selskab med jeres barn…

VIGTIGT: Skulle I have fundet en anden løsning for pasningen af jeres barn og ikke har brug for pasning alligevel, skal I snarest muligt give besked til jeres egen institution eller sampasningsinstitutionen                               

 Så har vi nemlig mulighed for at aftale med medarbejderne, at de kan arbejde på et senere tidspunkt, hvor der er mere brug for det.

Bliver jeres barn forhindret på selve dagen, vil vi selvfølgelig også gerne have besked hurtigst muligt – også ift. de kommende dage. Giv sampasnings institutionen besked .