Bergpóra Hlif Gudmundsdóttir Dagplejer
Send e-mail Telefon: 51346383 Adresse: Engvej 24, Gadbjerg

Lidt om mig:
Jeg hedder Bergþóra men bliver kaldt Begga, født 1975. Jeg bor i parcelhus. Jeg er gift og har to voksne drenge hvor den ene stadig bor hjemme. Jeg kommer fra Island, har boet i Danmark siden 2007.
Jeg blev færdiguddannet som pædagog jan 2011 og har arbejdet som dagplejer siden 07.08.2012. Vi har et fint legeværelse og herfra har børnene mulighed for at trække sig ud til en gang eller køkkenet hvis de har brug for mere plads, det er også i køkkenet vi holder diskotek engang imellem.

Min hverdag:
Jeg prøver så vidt muligt at børnene har en genkendelig hverdag. Vi snakker og leger. Synger, læser i bøger og hører musik. Motorikken har stor betydning i børns udvikling og
derfor kommer vi ud næsten hver dag og oplever og afprøver nogle nye ting, enten ud i lukket have eller vi går på tur til andre kolleger, på skovlegepladsen, fodrer heste, høns og flere dyr der
har et hjem ikke langt fra. Når det er godt vejr, kan vi godt finde på at tage madpakker med på tur ;-)

Legestue:
En gang om ugen holder vi legestue, hvor vi møder andre børn og voksne. I legestuen har vi forskellige aktiviteter, og børnene lærer at forholde sig til flere voksne og en større børnegruppe hvor de har mulighed for at lege på kryds og tværs.

Uddannelse:
Pædagog fra Universitet College Lillebælt, ICDP kursus. Inklusion, leg for de små og omkring de nye læreplaner. Vi har så altid mulighed for at komme på forskellige kurser der holder os opdateret inden for faget.

Dokumentation:
Jeg fortæller forældrene hvad vi har lavet i løbet af dagen, og lægger billeder ind på Aula.

Forældresamarbejde:
Jeg lægger stor vægt på god kommunikation til forældrene hvor vi kan snakke åbent omkring jeres guldklumper, både på godt og ondt.

Kost:
Børnene får varieret kost, er med til at dække bord, vi snakker om hvad vi skal have at spise. Er det varmt, eller koldt? er det frugt eller grønt? osv. Til formiddagsmad er det for det meste boller og frugt. Vi kan også finde på at lave bananpandekager som regel er et kæmpe hit. Til frokost er det rugbrød med forskellige pålæg både fisk og kød og grønt til. Ind imellem får vi også varm mad (pasta og kødsovs, boller i karry osv.).

Jeg har en pædagog der kommer både på anmeld og uanmeldt besøg 6-8 årligt eller efter behov. I møder hende altid til opstartssamtale.