Mette Them Jensen

  • Mette Them Jensen

    Kontaktoplysninger

    E-mail: mthej@vejle.dk
    Telefon: 45
    Adresse: Kirkebakken 5, 7323 Givskud

HVEM ER JEG:
Jeg hedder Mette og er fra foråret 1989. Jeg bor sammen med min mand, Morten (1990) og vores to piger, Mathilde (2014) og Maja (2017), samt vores gamle kat, Kessler. 
Jeg blev dagplejer i januar 2019 efter 13 år som butiksmedarbejder. 
Det betyder meget for mig at kunne give 100% af mig selv både professionelt og privat og det kan jeg som dagplejer.

Jeg tilbyder et dejligt dagplejehjem, som rummer store og lyse rum. Både køkken, stue, legeværelse og indgang er inddraget til leg og læring indendørs. Vi leger gerne ude dagligt i vores have, som inviterer til leg i sandkassen, racerløb på scootere og rutsje-, vippe-, gyngeture. Her er plads til fordybelse, at kigge på blomster og lytte til fuglene og ulvehyl fra Løveparken. Vi har også gode muligheder for små udflugter, hvor vi gerne tager en tur i Løveparken, på skovtur eller blot en gåtur rundt i byen - det giver en masse at tale om.

LEGESTUE: En gang om ugen går vi i heldagslegestue i Vonge, børnene afleveres og hentes her. Her leger vi med Givskuds andre dagplejere samt deres dagplejebørn.

DAGPLEJEPÆDAGOG: Jeg har tilknyttet en dagplejepædagog, Lotte Johansen, som kommer på besøg engang i mellem, både uanmeldt og aftalte besøg. I vil møde hende til den første kontaktsamtale. Fremadrettet vil der være et samarbejde mellem jer, hende og mig, for at sikre jeres barns udvikling og trivsel.

HVAD ER VIGTIGT FOR MIG?

OMSORG, NÆRVÆR OG TRYGHED: Det er alfa-omega at alle børn har det godt hos mig. Hvert enkelt barn bliver mødt på dets behov. Nogle børn har brug for meget nærvær og mange knus, mens andre helst vil give en high-five. Her er plads til alle.

SELVVÆRD OG SELVTILLID: Jeg ønsker, at være med til at støtte op om børnenes selvværd og selvtillid. Jeg hjælper børnene godt på vej til at blive selvhjulpne og selvstændige. Jeg tror på børnene, jeg opmuntrer, anerkender og støtter op om de ting børnene ikke helt selv kan endnu. Alle børn er forskellige, men her har alle et lige stor værd for mig, hinanden og fællesskabet.

DANNELSE, PLI OG GODE MANER: Vi øver os, som en naturlig del af hverdagen på, at huske at sige godmorgen, hej og farvel. At sige tak, tak for mad, tak for hjælpen osv. At sige undskyld. Vi skal være gode ved hinanden og hjælpe hinanden.

TRADITIONER OG HØJTIDER: Vi fejrer fastelavn, påske, jul og fødselsdag. Vi synger sange og spiser mad der er forbundet med de forskellige begivenheder. Vi er kreative og laver forskellige projekter i forbindelse med højtiderne, årstiderne eller andre spændende emner vi kommer i tanker om. 

GODT FORÆLDRESAMARBEJDE: I, forældre, kender jeres barn bedst. Jeg ønsker en god dialog med alle forældre, således vi kan tale om barnets hverdag, trivsel og udvikling.

Tilknytning

Skriv dit barn op til dagpleje